Vedvarende energi

Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved, at de udnytter naturlige processer, der konstant fornyes i naturen. Brugen af vedvarende energikilder bidrager til reduktion af vores udledning af drivhusgasser og til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi.

Vindenergi

Danmark er et foregangsland, når det kommer til vindenergi. I Danmark er der blevet opstillet landvindmøller siden 1970’erne, og verdens første havvindmøllepark blev bygget i Vindeby ud for Lolland i 1991. Danmark har i dag en global styrkeposition inden for eksport af vindmølleteknologi og viden om vindenergi.

Landvindmøller er, sammen med solceller, én af de billigste former for vedvarende energi i Danmark. Landvindmøller spiller derfor en central rolle i realiseringen af Danmarks ambition om, at vores elforbrug skal blive dækket med 100 pct. vedvarende energi i 2030, samt ambitionen om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030. Yderligere kan landvindmøller og solceller etableres hurtigere end havvindmøller, hvilket kan bidrage til selvsamme målsætning.

Solenergi

I Danmark bruges solenergi på to måder:

  1. Solceller bliver brugt til at producere el. De danske solcelleanlæg producerede i 2023 53 pct. mere el end i 2022. Sammenlignet med 2022 er der kommet cirka 27 pct. flere solceller på tage i 2023
  2. Solfangere bliver brugt til at opvarme bygninger med og til at producere fjernvarme med ved at lade solens stråler opvarme vandet. Solfangere kombineres ofte med en varmepumpe

Bioenergi

Bioenergi er den energi, der er lagret i organisk stof eller biomasse. Nogle biomasser er vegetabilske såsom halm, træ og alger. Andre biomasser er animalske fx husdyrgødning og fedt fra dyr. Biomassen kan brændes direkte eller forarbejdes til forskellige former for brændsler fx træpiller, biogas eller bioethanol og kan således anvendes som brændsel i flere energiformer. Eksempelvis er biogasproduktionen i vækst, og i 2021 nåede andelen af biogas i det samlede danske ledningsgasforbrug op på 22 pct.

Høst af træ og anden biomasse opgøres jf. FN’s retningslinjer som en CO2-udledning i det land, hvor træet høstes. Hvis biomassen efterfølgende brændes af i fx kraftværker, beregnes det som en nuludledning i forsyningssektoren, da udledningen allerede er opgjort ifm. høsten af biomassen. Derfor vil udledninger fra dansk produceret biomasse indgå i Danmarks officielle klimaregnskab, uanset om det forbruges i Danmark eller eksporteres.

Bioenergi (biomasse og biogas) udgør omkring 65 pct. af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi i 2023. Med de nuværende rammevilkår forventes det, at forbruget af træbiomasse til el og fjernvarme eksklusive affaldsforbrænding vil reduceres med ca. 50 pct. frem mod 2035 sammenlignet med 2024. Det skyldes blandt andet, at vores massive udbygning af sol og vind gør det muligt at erstatte biomasse med grøn el i fjernvarmen.

Geotermi

I Danmark findes geotermisk varme i undergrunden i form af varmt saltholdigt vand. Temperaturen i undergrundens jordlag stiger med dybden, da varme strømmer fra jordens indre mod jordens overflade. I et geotermisk anlæg pumpes det varme vand op til overfladen, hvor varmen i vandet udnyttes til energi til varmeforsyning i fjernvarmesystemet.

Geotermisk varme forventes at kunne forsyne en stor del af den danske fjernvarmeforsyning med grøn og stabil varme. Der er endnu kun etableret få geotermianlæg i Danmark, og heraf er kun et enkelt anlæg i drift. I 2019 blev der givet tilladelse til etablering af et geotermianlæg i stor skala i Aarhus, som etableres frem mod 2030.