Regeringens forslag til ændringer i klimaloven er nu i offentlig høring i fire uger. Lovforslaget indeholder det nye 2035-mål om reduktion af udledninger med 82 pct. ift. 1990. Det rykker også målet om klimaneutralitet i Danmark frem fra 2050 til 2045 og indfører endnu et mål om, at Danmarks udledninger skal være reduceret med 110 pct. i 2050.
”Regeringen fortsætter med at have nogle af verdens højeste klimamål. Klimaloven var ambitiøs i forvejen, og nu hæver vi målene igen. Vi prioriterer også i alt 60 mia. kr. til at indfri 2035-målet, for det er ikke gratis at nå i mål. Vi er samtidig nået langt og har vedtaget politik til at indfri vores klimamål for 2030. Jo tættere, vi kommer på det mål, jo vigtigere er det at holde fokus på implementeringen af den politik, vi har vedtaget, og at det vi har sat i værk, virker som det skal,” siger klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard.
Klimaloven er fra 2020 og indeholder det første juridisk bindende klimamål om at reducere Danmarks udledning med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Af klimaloven følger også et årshjul med en række udgivelser, bl.a. regeringens klimaprogram, der skal sikre fremgang i den omfattende implementeringsindsats.
I lovforslaget justeres også indholdet i regeringens årlige klimaprogram, så det får mere fokus på implementering og håndtering af de risici, der er forbundet med indfrielse af klimamålene. Klimaprogrammet giver en status på klimaindsatsen og arbejdet for at nå klimamålene.
Endelig skabes der med lovforslaget øget klarhed over, hvordan målene skal opgøres. Tidligere har målene været ét-årige, men skulle samtidig opgøres som et treårigt gennemsnit, når man til sidst skulle vurdere, om de var nået. Med ændringen ensrettes de to opgørelser, så 2035-målet og de efterfølgende mål opgøres som ét-årige mål både fremadrettet og bagudrettet.
Se også klimamål i andre lande i verden i notatet her
📞 Pressen kan kontakte +45 41 72 38 05 (modtager ikke sms) for yderligere oplysninger.