Belém, Brasilien: Verdens lande er efter langtrukne forhandlinger blevet enige om en ny klimaaftale. Den igangsætter et arbejde, under ledelse af nuværende og kommende COP-formandskab, for at pege på, hvordan verden adresserer gabet mellem de indmeldte nationale klimaplaner og 1,5 graders-målet.
Samtidig har den fokus på at styrke klimatilpasning globalt. Aftalen er landet trods svære vilkår for den grønne omstilling og i en tid, hvor verden er i forandring.
Læs hele aftalen her på FN’s hjemmeside.
”Den globale klimahandling er alt for langsom. EU har kæmpet for at få emissionerne ned overalt på kloden. Det mener vi ikke, aftalen lykkes med i tilstrækkelig grad. Vi er med, fordi vi står skulder ved skulder med verdens fattigste lande. Her er vi blevet enige om at øge finansiering til klimatilpasning, som netop hjælper de mest sårbare, så EU har været solidariske med de mest udsatte lande. Vejen mod en aftale har ikke været let. EU, østaterne og verdens fattigste lande har hele tiden været positive overfor at få indarbejdet CO2-reduktioner i aftalen, men oliestaterne har konsekvent modarbejdet ethvert fremskridt. COP30 har været slået op som ’sandhedens COP’, men sandheden er desværre, at der er kræfter i verden, der nægter at være ambitiøse nok på CO2-reduktioner,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Manglende villighed til at reducere CO2-udledningerne
Allerede inden COP30 stod det klart, at stærke kræfter ville gøre det svært at diskutere lavere udledninger. I januar meldte USA sig ud af Parisaftalen, og opmærksomheden er mere rettet mod sikkerhed end klima og miljø.
Men på vegne af EU har Danmark presset på for en aftale, der holder liv i Parisaftalen, så der stadig er håb for at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader.
Det er lykkedes med den nye aftale at følge op på at fremme implementering af de globale mål om energitransition, herunder udfasning af fossile brændsler. Dertil anerkende ambitionsgabet og accelerere implementering af klimaplaner. Endeligt understreger aftalen vigtigheden af videnskab fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change).
Investering i klimatilpasning er investering i vores fremtid
Klimaforandringerne er her allerede. Derfor er det ikke nok at reducere verdens udledninger. Der er også brug for, at verden tilpasser sig de stigende vandmængder, skovbrande, tørke og voldsomme storme.
Tilpasning skal ikke blot ses som en omkostning for at undgå klimaskabte tab og skader, men som en investering i jobs, innovation og fastholdelse af levegrundlag.
EU har været åben over for at opskalere finansieringen af klimatilpasning, som opfølgning på finansieringsmålet fra COP29. Aftalen bekræfter behovet for øget finansiering til klimatilpasning og tilskynder til at nå en tredobling af tilpasningsfinansiering i 2035.
Kontakt: Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets pressetelefon: +45 41 72 38 05