Senest har Berlingske i en artikel mandag d. 29. januar 2024, som kan læses her, rejst kritik af processen omkring Klimafremskrivning 2023. Ministeriets svar kan læses herunder:
[Raffinaderier] Hvorfor pressede ministeriet på for at fjerne Energistyrelsens forbehold, som fik regnskabet til at se grønnere ud?
Som alle andre embedsfolk i Danmark arbejder medarbejderne i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inden for rammerne af Kodeks VII. Der er ingen medarbejdere, der arbejder for, at Klimastatus og -fremskrivning får en bestemt bundlinje. Der er derimod løbende faglige diskussioner både mellem medarbejdere internt i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncern og med andre ministeriers såvel som eksterne aktørers medarbejdere. Det er alt i alt med til at gøre Klimafremskrivningen bedre.
Fremskrivningen af aktiviteten i raffinaderier følger effektvurderingen fra Ekspertgruppen for en grøn skattereforms første delrapport og den efterfølgende Aftale om grøn skattereform i industri mv. 24. juni 2022.
Her blev der skønnet en strukturel nedgang i produktionen på 29 pct. i 2030. Struktureffekten kan siges at afspejle en sandsynlighed for, at produktionen lukker, jf. Sektorforudsætningsnotat for produktion af olie, gas og VE-brændstoffer til Klimastatus og -fremskrivning 2023. I tillæg til den strukturelle effekt blev der også i forbindelse med arbejdet i regi af Ekspertgruppen for en grøn skattereform første delrapport skønnet en teknisk reduktionseffekt for raffinaderier på 14 pct. i 2030. Ud over usikkerheden vedr. den samlede effekt på CO2-udledningerne fra raffinaderier er der også en naturlig usikkerhed i fordelingen mellem strukturelle og tekniske effekter.
Ifm. udarbejdelsen af KF23 blev betydningen af Ruslands invasion af Ukraines påvirkning på raffinaderiernes produktionen i 2030 drøftet. Det blev i den forbindelse aftalt, at det endnu var for tidligt at konkludere, at invasionen af Ukraine skønnes at påvirke det strukturelle niveau af raffinering i Danmark i 2030.
Det blev derfor aftalt med Energistyrelsen, at der endnu ikke var grundlag for at ændre ekspertgruppens skøn for påvirkningen af en CO2-afgift på produktionen i 2030, men at markedet for raffinering af olie selvsagt vil blive fulgt løbende ifm. kommende Klimastatus og -fremskrivninger.
Hvorfor pressede ministeriet så meget på for at fjerne usikkerhederne fra hovedrapporten? Hvorfor vælge en metode, som man ikke havde brugt tidligere?
Det er ikke en korrekt udlægning, at departementet pressede på for at fjerne usikkerheder. Det er derimod udtryk for en faglig dialog, som er helt berettiget og er med til at tilføre værdi til KF som produkt.
Diskussionerne omhandlede, hvorvidt det udfordrede kommunikationen om det middelrette skøn, hvis følsomhedsberegninger på udvalgte områder blev inkluderet i hovedrapporten, mens andre udelades.
Generelt er der i KF en lang række forudsætninger og antagelser, hvortil der knytter sig usikkerhed. Det er dog vigtigt at understrege, at der i udarbejdelsen af KF så vidt muligt arbejdes med middelrette skøn, hvor usikkerheden både vedrører, at udledningerne kan være højere såvel som lavere end skønnet.
Departementet havde holdningen, at hovedrapporten skulle vise det middelrette skøn for klimafremskrivningen, og såfremt følsomhedsberegninger skulle inkluderes i hovedrapporten var det endvidere skævt ikke at inkludere alle følsomhedsberegningerne, da dette kunne give indtryk af, at de i hovedrapporten viste følsomheder var mere sandsynlige, hvilket der ikke blev vurderet at være belæg for.
Der er således ikke tale om, at følsomhederne skulle udelades, men et spørgsmål om at følsomheder i hovedrapporten skal være balancerede på alle områder, så rapporten fremstiller embedsværket bedste, faglige middelrette skøn.
Dialogen endte i øvrigt med, at der indgik en lang række følsomhedsberegninger i hovedrapporten, samt en række ekstra følsomhedsanalyser i sektornotaterne.
Efter en længere strid på en række punkter trækker ministeriet sig lige pludselig, og kort efter meldes det ud, at ministeriet overtager arbejdet med klimafremskrivningen. Er der en sammenhæng mellem de to ting?
Departementschefen har tidligere afvist, at beslutningen om at flytte ansvaret for fremskrivningen havde noget at gøre med, at man ønskede politisk styring over rapporten. Viser nævnte notat ikke netop, at man i hvert fald træk sig på grund af utilfredshed med styrelsen?
Der er ingen sammenhæng mellem de faglige diskussioner mellem departementet og styrelsen ifm. hovedrapporten til KF23 og beslutningen om at rykke hovedansvaret for KF til departementet. KF er et fagligt produkt, som det politiske niveau ikke har indflydelse på, og sådan vil det også være fremover.
Som det fremgår af den redegørelse, som i starten af maj 2023 blev sendt til folketinget, blev det allerede i december 2022 fastlagt, at Departementet fra og med udarbejdelsen af KF24 skulle overtage hovedansvaret for udarbejdelsen af KF.
Som det tidligere har været oplyst bl.a. folketinget, skyldes overflytningen af KF, at der er oplevet et stigende koordinationsbehov med øvrige ministerier mv., samt at en overflytning vurderes bedst at understøtte, at Klimastatus- og fremskrivning bygger på konsistente effektvurderinger og regnemetoder på tværs af ministerier.
Det er endvidere ikke retvisende, at Departementet trak sig fra samarbejdet om KF. Tværtimod er udarbejdelsen af KF - både mens ENS havde det overordnede ansvar, samt efter Departementet overtog hovedansvaret – et tæt samarbejde mellem Departementet, Energistyrelsen og øvrige ministerier. Opkaldet handlede om, at Departementet allerede havde oversendt sine faglige bemærkninger og ikke så grundlag for at genfremsende de samme bemærkninger igen.
Departementet sendte efterfølgende en mail til Energistyrelsen, hvor den fejlagtige udlægning af telefonsamtalen blev korrigeret.
Det er vigtigt at pointere, at vi har ikke politiske departementer eller politiske embedsmænd i Danmark. Alle medarbejdere i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er underlagt samme krav til faglighed og saglighed, som resten af embedsværket i Danmark.