Det store politiske fokus på klimaområdet har betydet, at Klimastatus og-fremskrivning har udviklet sig fra at være Energistyrelsens tekniske vurdering af især udviklingsmulighederne i energisektoren under forskellige antagelser til at være ministeriernes, regeringens og Folketingets styringsværktøj for realiseringen af klimamålene.
Klimastatus og -fremskrivning har dermed fået den samme centrale betydning som fx de mellemfristede fremskrivninger og holdbarhedsberegninger i Finansministeriet og provenufremskrivninger i Skatteministeriet har for den økonomiske politik. Det øger samtidig koordinationsbehovet på tværs af ministerier for at sikre konsistens på tværs af centraladministrationens fremskrivninger.
Som følge af det øgede fokus og øgede koordineringsbehov vil Klimastatus og –fremskrivning overflyttes til Departementet. Udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning vil dog fortsat være et samarbejde, hvor Energistyrelsen bl.a. skal modellere og vurdere det fremtidige energiforbrug og -produktion.
Den nye opgavefordeling og organisering træder som udgangspunkt i kraft pr. 1. maj 2023, og der oprettes et nyt kontor i Center for Samfundsøkonomi og Analyse i departementet.
Medarbejdere i hele centraladministrationen er underlagt samme krav for det faglige arbejde under KODEX VII, der gælder således samme krav til medarbejdere i Departementet som i Energistyrelsen. Udarbejdelsen af effektvurderinger ifm. både Klimastatus- og –fremskrivning såvel som øvrige effektvurderinger mv. er baseret på faglige vurderinger med henblik på at bidrage til det bedst mulige faglige produkt og sker i et samarbejde mellem bl.a. medarbejdere i Departementet og Energistyrelsen, ligesom der er tæt samarbejde med øvrige ministerier som fx Skatteministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet mv.
Vurderingerne bygger på en række antagelser, data, tidligere erfaringer mv., som altid drøftes og testes mellem de involverede parter. Det sikrer det bedste grundlag for de faglige vurderinger. Der er dog altid tale om effektvurderinger, der tager udgangspunkt i fremgangsmetoden som beskrevet i Finansministeriets Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger 2017, og de klima- og energirelaterede forudsætninger der følger af den seneste Klimastatus- og fremskrivning. Ministeriet står fuldt på mål for de endelige produkter og indgår gerne i en faglig dialog om ministeriets vurderinger.
I forbindelse med præsentationen af Klimafremskrivning 2023 er der i flere medier udtrykt kritik af forløbet og beregningerne. Klimaministeren har på den baggrund bedt om en redegørelse, der nu udarbejdes og efterfølgende også tilgår Folketinget.