-Det talte ord gælder-
Tak for invitationen til at tale om Forsyningsstrategien i dag. Et af de privilegier, jeg har som minister, er, at jeg kommer rundt i hele Danmark. Det sætter jeg stor pris på. Jeg kan godt lide at møde folk ansigt til ansigt og diskutere politik.
På mine ture rundt i landet ser jeg lidt af hvert – fra køkkenet på det lille bornholmske vandværk til moderne konferencelokaler i Bellacenteret. Og så er der steder som her – Komitésalen i Børsbygningen.
Jeg har haft glæden af at være her nogle gange efterhånden. Og Komitésalen er med dets træbeklædninger et af de mere se-værdige af slagsen. Vægge og loft er beklædt med ahorn. Ahorn voksede oprindeligt vildt. Blandt andet på Sydfyn. Nogle kan måske huske, at ahorn i gamle dage også kaldes for ær. Og navnet ÆRØ stammer formentlig fra, at der voksede ahorn-træer på øen. Ahorn er også et robust træ, som kan modstå vind og frost. Ahorntræet er med andre ord en solid grundsten i den danske natur.
Ligesom ahorntræet er forsyningssektoren også en grundsten i det danske samfund. Og sektorens høje forsyningssikkerhed beviser, at den danske forsyningssektor også er meget robust. Det fortjener I ros for.
Det er nu godt halvandet år siden Regeringen lancerede Danmarkshistoriens første Forsyningsstrategi. Med Forsyningsstrategien kom der for første gang et nyt fokus på forsyningssektoren. I repræsenterer en af grundstenene i vores samfund, men det tænker de fleste danskere jo ikke nok over. Jeres forsyningsselskaber omsætter for ca. 100 mia. kr. om året. Og en almindelig husstand bruger lige så mange penge på at købe forsyningsydelser som varme, vand og el, som de bruger på at købe fødevarer.
Alene det at I sidder her - som deltagere i Altingets forsyningspolitiske netværk - er et godt tegn. Netværket blev jo netop dannet i kølvandet på lanceringen af Forsyningsstrategien. Jeg har på fornemmelsen, at Forsyningsstrategien har fået branchen til at ”rykke tættere sammen i bussen” og blive mere opmærksom på sin rolle i samfundet. Og det er rigtig godt. Jeg er rigtig glad for den debat, Forsyningsstrategien har givet anledning til. Og jeg har efterhånden deltaget i en del diskussioner af, hvordan vi kan gøre forsyningssektoren endnu bedre, end den er i dag. For den er rigtig god. I gør det godt. Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi ikke kan gøre det bedre. For vi har brug for at være åbne over for nye måder at gøre tingene på, hvis forsyningssektoren også i fremtiden skal give borgere og virksomheder en sikker og effektiv forsyning.
Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketingets partier efterhånden gennemført omkring halvdelen af de konkrete initiativer i Forsyningsstrategien.
Vi har skabt grundlaget for en mere effektiv drift i el- og fjernvarmesektoren.
Vi har styrket Energitilsynet. Tilsynet skal have en aktiv rolle i udviklingen af fremtidens regulering, ligesom sagsbehandlingstiderne skal ned.
Og vi er godt i gang med at samle den danske naturgasdistribution i et statsligt selskab.
Regeringen er altså godt i gang med at gøre sin forsyningspolitik til konkret virkelighed. Men det er ikke kun regeringen, som har været på banen. Det har branchen i høj grad også. For et år siden kom branchens fælles visioner ”Vi forsyner Danmark” som et svar på Forsyningsstrategien. Og senest kom DANVA og Dansk Energi med deres respektive kodeks for god selskabsledelse.
Netop god selskabsledelse og aktive bestyrelser er noget, som jeg går op i. Og det ved jeg også, at I gør. Sammensætningen af bestyrelser og hvilke kompetencer der er behov for, er noget, der ofte vækker følelser. Folk er med rette stolte over det store engagement, som de lægger i forsyningssektoren. Så diskussionen om bestyrelsernes kompetencer bliver nogle gange misforstået og taget som en kritik. Hvilket den selvfølgelig ikke er. Det prøvede jeg på egen krop, da jeg som byrådsmedlem i Odense havde fornøjelsen af at engagere mig i kommunalt ejede forsyningsselskaber.
En af de meget positive erfaringer, som jeg har taget med videre fra den tid, var, da vi i Fjernvarme Fyn besluttede at få et par eksterne folk ind i bestyrelsen. De eksterne medlemmer stillede nogle andre spørgsmål, og så på tingene med andre briller end os andre. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi i starten var en smule skeptiske. Jeg tror godt, at I kan forestille jer, hvordan det føles, når der kommer nogen udefra med en masse forslag og nye idéer – og ligesom rusker op i tingene og hvirvler op i støvet. Men da støvet havde lagt sig igen, synes vi faktisk ikke, at deres friske synspunkter var så tossede endda. Det var godt og lærerigt at blive udfordret og få et andet perspektiv på tingene. Vi blev lidt mere grundige. Og det kom i sidste ende både kunderne og selskabet til gavn.
Regeringen er kommet langt med implementeringen af Forsyningsstrategien – men vi skal videre. Det gælder ikke mindst på affaldsområdet. Reguleringen stammer fra en tid, hvor affald alene var et problem, som det blev pålagt kommunerne at håndtere. Det har kommunerne gjort godt.
Men affaldet har udviklet sig til en ressource, som vores virksomheder efterspørger til nye cirkulære løsninger. Reguleringen er bare ikke fulgt med. For reguleringen sætter ikke affaldet frit, så virksomhederne kan få fat i det. Næh. Det ejer kommunerne. Det er kommunerne, der bestemmer, hvilke anlæg, som virksomheder skal aflevere deres affald hos.
Og det er kommunerne, der ejer din gamle udtjente cykel, leverpostejsbakker og gardiner - og har eneretten på at indsamle det. Tiden er med andre ord løbet fra reguleringen, hvis vi ønsker at genanvende affaldet og skabe nye cirkulære forretningsmodeller.
Det kræver, at vi sætter affaldet frit, så de små og store private virksomheder på markedet for genanvendelse kan få fat i det. Fremadrettet skal vi sikre, at affaldet flyder derhen, hvor det skaber den største værdi, og hvor det efterspørges. Ikke derhen, hvor kommunerne anviser det. Regeringen har derfor foreslået at sætte affaldet frit og konkurrenceudsætte sektoren. Forslaget dækker over to initiativer. For det første har regeringen foreslået at konkurrenceudsætte affaldsforbrændingssektoren. Forslaget betyder bl.a., at virksomhederne får frihed til selv at bestemme, hvor deres affald forbrændes, så de kan vælge de billigste anlæg.
Med regeringens forslag vil kommunerne også skulle udbyde det indsamlede husholdningsaffald og kommunens eget affald for at sikre en bedre adgang til affaldet - og dermed give virksomhederne mulighed for at skabe værdi ud af affaldet. Kommunerne må fortsat eje forbrændingsanlæg. Men de skal drives på markedsvilkår, så der kommer lige konkurrence mellem kommunale og private aktører.
Det andet initiativ på affaldsområdet handler om det genanvendelige affald.Det genanvendelige erhvervsaffald blev som hovedregel givet frit i 2010. Regeringen har med Forsyningsstrategien foreslået en yderligere frisættelse af det genanvendelige affald, så private erhvervsvirksomheder får bedre adgang til at behandle det genanvendelige affald. Med regeringens forslag vil kommunerne – med enkelte undtagelser - alene have ansvar for at indsamle det genanvendelige husholdningsaffald, mens videre behandling skal udbydes.
Det vil styrke adgangen til affaldet og skabe mere klare rammer til gavn for private investeringer og innovation i sektoren. Som en meget vigtig sidegevinst betyder regeringens forslag også, at det eksisterende administrationsgebyr for erhverv på ca. 100 mio. kr. årligt vil kunne fjernes.
Jeg indledte med at tale lidt om rummet, vi er i. Det signalerer stabilitet og robusthed. Men jeg mangler en ting. Det er portrætterne, som signalerer udvikling og visioner. Portrætterne er blandt andet af de tidligere formænd for Grosserer-Societetet. Her hænger for eksempel C.F. Tietgen. Det er fremsynede ambassadører for det danske erhvervsliv. Og det er i høj grad dem, vi kan takke for det rige samfund, som vi har i dag. Ligesom med ahorntræet i rummet her er det vigtigt, at vi som politikere og I som ledere i forsyningssektoren værner om robustheden i forsyningssektoren. Men mindst lige så vigtigt er det, at vi husker portrætterne her i rummet, og de visioner om udvikling og vækst, som de stod for. Det er vigtigt, at vi sammen har visionerne, åbenheden og viljen til at udvikle og forny.
At drive et forsyningsselskab i dag er nemlig ikke et neben-gesjæft. Det ved I. I forvalter meget store aktiver. Og I løfter et stort ansvar med vigtige opgaver. I det arbejde kan vi lære noget af de mænd, som hænger på væggen. Det vi kan lære er, at det er vigtigt at have øjnene åbne over for nye muligheder og ikke mindst udnytte dem. Vi skal nemlig hele tiden være visionære og arbejde på at give kunderne en bedre forsyning.
Og netop en bedre forsyning til gavn for borgere og virksomheder er et af mine højt prioriterede mål som minister.
Tak for ordet.