-Det talte ord gælder-
Tak for invitationen til at tale her ved DTU’s konference om energi- og forskningspolitik.
Forhandlingerne om en ny energiaftale for 2020-2030 bliver en af de store sager i dansk politik den kommende tid.
Jeg glæder mig til at fortælle jer om arbejdet med udspillet. Men jeg kan naturligvis ikke komme ind på detaljerne.
Vi er i en stærkt foranderlig verden, og der er mange udfordringer, hvor vi skal finde gode og holdbare løsninger.
Lad os begynde med det store perspektiv. Danmark klarer sig nemlig godt på mange områder.
Det danske energisystem er for andet år i træk kåret som verdens bedste af World Energy Council.
Vi er europamestre i eksport af energiteknologi. Vi har verdens højeste andel af vindmøllestrøm og samtidig i verdenseliten, når det kommer til forsyningssikkerhed.
Og så er vi en af de foretrukne samarbejdspartnere, når lande som USA, Kina og Indien skal lave grøn omstilling.
Men skal vi arbejde målrettet på at fastholde den danske styrkeposition på energiområdet.
Energiudspillet skal kort fortalt fastholde Danmark som et grønt foregangsland. Vi har sat ambitiøse målsætninger, som kun få andre lande kan matche:
For det første skal vi have mindst 50 pct. vedvarende energi 2030.
For det andet skal vi være uafhængige af fossil energi i 2050.
For det tredje skal Danmark være et lavemissionssamfund med 80-95 pct. CO2-reduktion i 2050.
Og for det fjerde skal vi have udfaset kul i elsektoren i 2030.
Som I kan høre, skal energiaftalen ”komme hele vejen rundt” med en samlet plan for Danmarks energi- og klimapolitik.
Energiaftalen skal give et klogt og ambitiøst træk i Danmarks grønne omstilling fra 2020 pejlende mod 2030.
Energiaftalen skal levere på i hvert fald fire punkter:
For det første skal vi gøre Danmarks energiforsyning grønnere med mere vedvarende energi, bedre udnyttelse af overskudsvarme og energibesparelser.
For det andet Den skal gøre Danmark til en supermagt på grøn eksport og understøtte regeringens ambitiøse målsætning om at fordoble eksporten af dansk energiteknologi i 2030.
For det tredje skal vi fastholde styrken inden for udvikling af nye løsninger.
Og for det fjerde skal vi modernisere energiafgifterne, så de understøtter og ikke forhindrer den grønne omstilling som i dag.
Og så er det vigtigt for mig, at energiaftalen ikke må gøre det dyrere at være dansker eller drive virksomhed.
Vi starter nu et helt nyt kapitel i energipolitikken.
Vi skal væk fra håndholdte støtteordninger og over til mere konkurrence mellem teknologierne.
Energipolitik er ikke planøkonomi. Tiden er løbet fra, at vi politikere udpeger morgendagens teknologier med hver deres ordning for statsstøtte.
Det skal i stedet være markedet og den frie konkurrence, der i fremtiden driver vores omstilling, så vi fortsat kan få faldende priser, som vi ser på fx solceller og havvind.
Som nævnt har regeringen et overordnet mål om, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund, der er uafhængigt af fossile brændsler.
Det kræver nye og bedre teknologier.
Danmark er førende indenfor en lang række områder og har en stor eksport af grønne energiteknologier. Det skal fastholdes, så omstillingen kommer både klimaet og de danske virksomheder til gode.
Regeringen er meget bevidst om, at innovativ energiforskning er med til at fremme den grønne omstilling og skabe nye eksportsuccesser.
Derfor har regeringen allerede forpligtet Danmark i samarbejdet Mission Innovation.
Regeringen arbejder målrettet på, at der afsættes i alt 580 mio. kr. i 2020 til forskning i rene energiteknologier, primært gennem EUDP.
Mange af forskningsmidlerne går til DTU, som er en central aktør i udviklingen af ny teknologi, som bidrager til at fastholde den danske styrkeposition på energiområdet.
DTU spiller fx en central rolle i udviklingen af ”smart energi” på DTU’s Powerlab og i forbindelse med det store Nordhavnsprojekt, hvor relevante aktører arbejder med innovative forretningsmodeller, nye driftsløsninger, komponenter, bygninger og energisystemer.
Jeg vil gerne kvittere for den meget stærke forskning, som DTU og andre forskningsinstitutioner laver.
Jeg oplever også den danske forskning er meget efterspurgt i udlandet. Jeg har fx talt om DTUs vindatlas både med amerikanske og kinesiske ministre.
Regeringen vil arbejde målrettet for, at Danmark kan opretholde sin position på forskning og udvikling af ny energiteknologi også efter 2020.
Energikommissionen har peget på en række områder, hvor vi kan blive bedre på energiforskningsområdet.
Regeringen vil prioritere energiforskningsområdet, som bidrager til, at vi fortsat kan opretholde vores styrkeposition på energiområdet og fortsætte med at eksportere nye energiteknologiske løsninger til resten af verden.
Et konkret fremtidigt bevillingsniveau kan jeg ikke sige noget om endnu. Der må I afvente energiudspillet, som bliver præsenteret inden længe.
Jeg bliver dog også nødt til at pointere, at staten ikke kan løfte opgaven med at finansiere ny energiteknologi alene.
Det er vigtigt, at de private virksomheder og fonde også prioriterer området, for det er en god forretning at forske og udvikle i ny energiteknologi. Og der er masser af viden i Danmark, som kan skabe nye eksporteventyr.
Penge alene kan dog ikke gøre det. Det er mindst lige så vigtigt, at vi bruger pengene bedst muligt.
Her har Energikommissionen peget på, at der kan skabes større sammenhæng i værdikæden for udvikling af ny energiteknologi. Og at en ny strategi for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet kan være en måde at løse dette på.
Jeg synes, det er en interessant idé at have en samlet strategisk retning og have fokus på sammenhængen i værdikæden for udvikling af ny energiteknologi i Danmark. Det følger jo også op på anbefalinger fra både Energikommissionen og det internationale energiagentur.
Det er jo interessant at fokusere indsatsen. Men omvendt skal sådan et fokus selvfølgelig heller ikke ekskludere nye banebrydende teknologier fra at få støtte.
Et arbejde med en stærk og sammenhængende værdikæde vil involvere de relevante aktører – herunder DTU. For jeg er meget opmærksom på, at der er masser af viden og gode inputs fra jer.
Der tales meget om, at fremtidens energisystem skal være smart. Teknologier skal snakke sammen og integreres. Og de skal hjælpe med at udnytte større mængder vedvarende energi og samtidig opretholde forsyningssikkerheden.
For at understøtte udviklingen af nye smarte teknologier har Energikommissionen anbefalet at fokusere på test og demonstration af ny energiteknologi.
Test og demonstration af ny teknologi vil kunne bidrage til at hjælpe særligt virksomheder med at få mulighed for at teste deres nye teknologier i sammenhængende systemer. Det kender vi jo allerede fra fx Nordhavnsprojektet.
Derfor er Energikommissionens anbefaling om at fokusere på test og demonstration naturligvis også noget, vi har drøftet løbende med eksterne interessenter. Det skete bl.a. på ministeriets dialogmøde i september 2017, hvor en stor kreds af eksterne interessenter var mødt frem for at drøfte forslaget.
Test af ny teknologi er derfor noget, jeg også er meget opmærksom på fremadrettet.
Som jeg sagde tidligere starter et nyt kapitel i dansk energipolitik, hvor der skal skabes nye sammenhænge og udvikles nye idéer på tværs af eksisterende skel.
Det udfordrer mulighederne for at se på tværs og nedbryde nogle af de barrierer, der opleves i dag for udvikling af det smarte energisystem.
Energikommissionen har foreslået at nedbryde nogle af disse barrerier. Det kunne eksempelvis være ved at teste nye teknologiske muligheder og nye kombinationer af teknologier ved at afprøve alternativ regulering i en afgrænset periode og omfang. Det er også interessant.
Regeringen lancerede en eksportstrategi for energiområdet sidste år med en ambitiøs målsætning om at fordoble eksporten af danske energiteknologi i 2030.
Forskning og udvikling er afgørende for, at Danmark bevarer sine styrkepositioner, og at danske virksomheder har de bedste, de mest effektive og dermed de mest konkurrencedygtige varer på hylderne.
På den måde kan vi i fællesskab hjælper hinanden med at indfri de store eksportambitioner.
Der sker i disse år en hastig udvikling – både politisk og teknologisk – på energiområdet. Og der er stigende efterspørgsel efter rene energiteknologier på verdensplan.
For at vi i Danmark fortsat kan være i front og tilbyde teknologiske løsninger, vil regeringen fremlægge et fremsynet og ambitiøst energiudspil – også på energiforskningsområdet.
Danmark står stærkt på energiområdet. Og regeringen arbejder målrettet for, at vores position veksles til vækst og jobs i Danmark. Tak for ordet.