Da Olivia Genevey Schiønning i 2021 startede som studentermedhjælper i ministeriet, var lokal modstand mod vedvarende energi på land stort set kun rettet mod vindmøller. Dengang mente mange, at solceller var mindre til gene, og måske endda lidt hyggelige og smarte at få sat op.

Klip til 2025, hvor "jernmarker" blev kåret til årets ord, og solceller var et af hovedemnerne i den kommunale valgkamp. Og senest har Folketinget så vedtaget et lovforslag, som gør det lettere at sætte solceller på offentlige bygninger.

"Da jeg overtog arbejdet med solceller, var det på overfladen lidt kedeligt og teknisk i min verden. De skulle bare sættes op, og ingen havde rigtigt noget imod det. Men det ændrede sig i løbet af de næste år. Og sidste år tog det en drejning, må man sige," siger Olivia.

Olivia har, siden hun blev fuldmægtig i 2023, arbejdet med vedvarende energi på land - faktisk skrev hun speciale i statskundskab på KU om borgermodstand mod vindmøller.

"Meget af det jeg skrev om, og den teori jeg brugte, har ligget i mit baghoved i mit arbejde i KEFM. Men her finder man jo også ud af, at tingene ofte er lidt mere komplekse i virkeligheden, end de ser ud fra en skolebænk. Der er ekstremt mange processer, der skal tages hensyn til - og mange politikere, borgere og kommuner, der skal blive enige."

I dag er Olivia en af dem, der ved allermest om solceller i ministeriet, og hun har nærmest fået lov til at være med fra bunden - fra idé til lovgivning.

"Når jeg lige træder fem skridt tilbage, føles det ret vildt. Der er mange, som følger med i og læser de ting, jeg er med til at lave. Jeg kan godt ende i en situation, hvor mit arbejde ret direkte får indflydelse på en debat. Det kan være lidt nervepirrende, men det giver også en følelse af, at ens arbejde er meningsfuldt og har en betydning, der rækker ud over, hvad der sker på Christiansborg og Slotsholmen," siger Olivia.