Havvind og energiøer

Danmark har været pioner inden for havvind siden Vindeby-parken blev etableret i 1991. Siden da er kapaciteten vokset til ca. 2,7 GW i 2026, og danske aktører er blandt de førende internationalt. Udbygningen af havvind er drevet af ambitiøse politiske aftaler, som forener ønsket om grøn omstilling og høj forsyningssikkerhed med hensyn til erhvervsudvikling, natur og miljø. Udbygningen er desuden motiveret af et ønske om at styrke Danmarks og Europas energiuafhængighed. Mere havvind kan bidrage til øget robusthed over for volatile globale olie- og gaspriser, og samtidig medvirke til at nedbringe elpriserne for europæiske forbrugere.

Udviklingen af dansk havvind

Danmark spiller en central rolle i det europæiske energisamarbejde, bl.a. gennem Esbjerg- og Oostende-erklæringerne om at realisere 300 GW havvind i Nordsøen frem mod 2050. I Østersøen udvikler Danmark - i samarbejde med Tyskland - Energiø Bornholm, som i løbet af 2030’erne skal levere mindst 3 GW havvind. Den markante havvindudbygning sker samtidig med stigende efterspørgsel på el i Danmark og Europa. Efterspørgslen drives blandt andet af flere elbiler på vejene, flere varmepumper til opvarmning, elektrificering af industrien samt udbygningen af dansk Power-to-X infrastruktur.

Havvindudbygningen har siden Vindeby-parken gennemgået en markant udvikling mod øget omkostningseffektivitet. Fra år 2000 og frem sås et gradvist fald i behovet for statsstøtte, hvilket kulminerede med Thor Havvindmøllepark (1 GW) i 2021, hvor staten for første gang tjente penge på et havvindudbud. Siden har rammevilkårene dog ændret sig markant. Stigende råvarepriser og sværere adgang til finansiering har igen skabt behov for statslig støtte. I november 2025 blev tre havvindparker ved Hesselø (0,8 GW), Holmsland (1 GW) og Nordsøen Syd (1 GW) derfor udbudt gennem såkaldte differencekontrakter (Contract-for-Difference), hvor energiproducenter får en aftalt elpris i 20 år. Hvis markedsprisen overstiger denne pris, betaler producenten forskellen til staten, og hvis den er lavere, modtager producenten kompensation. Det giver økonomisk sikkerhed, stabilitet for producenter og mulighed for indtægter til staten. I august 2025 blev Hesselø og Holmsland havvindmøllepark afgjort og skal efter planen producere strøm i 2032.

Energiø Bornholm og Energiø Nordsøen

I klimaaftalen fra 2020 blev det besluttet at etablere to energiøer i Danmark ved Bornholm og i Nordsøen. Energiøerne skal fungere som centrale energiknudepunkter, hvor store mængder strøm fra havvind samles og fordeles til både Danmark og nabolande. Idéen bag energiøerne opstod på baggrund af et ønske om at finde nye, innovative måder at høste og udnytte store mængder grøn energi langt fra kysten. Målet er at kunne fordele elektriciteten derhen, hvor behovet er størst, og på den måde bidrage til at fremme europæisk energiuafhængighed. Danmark har særligt favorable naturressourcer for produktion af havvind, mens nabolandene som Tyskland efterspørger store mængder grøn strøm. Energiøer kan således eksportere strømmen derhen, hvor behovet er størst, samtidig med at det danske elnet ikke belastes unødigt.

På Nordsøtopmøde i Hamborg den 26. januar 2026 indgik Danmark og Tyskland en aftale om realiseringen af Energiø Bornholm. Aftalen markerer en væsentlig milepæl i arbejdet for et mere energiuafhængigt og grønt Europa ved at fastlægge en ligelig fordeling af omkostningerne knyttet til støttebehovet for havvindmøllerne, baseret på den fordeling af gevinster og grøn strøm, som projektet forventes at skabe.

Energiø Bornholm bliver verdens første energiø og etablerer en direkte elforbindelse mellem Danmark og Tyskland med en samlet havvindskapacitet på 3 GW. Projektet skal styrke det europæiske energisystem og bidrage til øget forsyningssikkerhed samt lavere og mere stabile energipriser. Aftalen understøttes af EU, der har udpeget Energiø Bornholm som én af otte centrale europæiske Energy Highways og tildelt projektet 4,8 mia. kroner i støtte.

Danmarks arbejde med at udvikle en energiø i Nordsøen indgår i et større regionalt samarbejde om etableringen af mere havvind. Med afsæt i multilaterale aftaler som Esbjerg-erklæringen og Hamborg-erklæringen samarbejder Danmark med landene i Nordsøregionen på flere niveauer for, at udbygningen af havvind i Nordsøen kan blive en central faktor i udbygningen af Europas energiforsyning. Med disse erklæringer har landene forpligtet sig til i fællesskab at udvikle et sammenhængende offshore-energisystem, hvor hybridprojekter som energiøer kobler havvind og elinfrastruktur mhp. på tværs af landegrænser at opskalere både havvind, produktion af grøn brint og energiinfrastruktur mellem landene.

Se vores nyheder om havvind og energiøer

Vis flere