Siden 2010 har Rådet for Energieffektiv Omstilling leveret anbefalinger om den danske energispareindsats.
Det er Peter Trillingsgaard, som overtager hvervet som formand fra Anders Stouge, der aftræder i forbindelse med jobskifte. Den nye formand og medlemmerne af rådet ser ind i en periode, hvor implementeringen af EU-direktiver og fremme af energieffektivitet vil være i fokus.
”Energieffektivitet er en af søjlerne i den grønne omstilling af Europa, og her er Rådet for Energieffektiv Omstilling en vigtig spiller at have med på holdet. Jeg vil gerne byde velkommen til den nye formand, som sammen med resten af rådet går nogle spændende og energieffektive år i møde,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Peter Trillingsgaard vil tiltræde som formand for rådet den 1. januar 2025 frem til 31. december 2026.