Anden del af en større undersøgelse om eventuelle helbredseffekter ved vindmøllestøj viser ingen sammenhæng mellem diabetes og det at blive udsat for lavfrekvent vindmøllestøj om natten, når man sover.
I 2013 igangsatte Kræftens Bekæmpelse undersøgelsen, der ud fra registeroplysninger skal belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar-lidelser, diabetes, forhøjet blodtryk, depression, søvnforstyrrelser og påvirkning af fødselsvægt.
Det videnskabelige arbejde udføres af forskere fra Kræftens Bekæmpelse, som forventer at offentliggøre i alt seks videnskabelige artikler, som har gennemgået peer review. Arbejdet finansieres af Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Læs her, hvad første del om hjerte-kar-lidelser viste
Fakta om anden delundersøgelse:
- Delundersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research
- I undersøgelsen indgår alle vindmøller i Danmark, der var operative i perioden 1980-2012.
- Undersøgelsen sammenholder registerdata for diabetes med, om folk er blevet udsat for beregnet udendørs og indendørs støj fra vindmøller om natten i henholdsvis 1 og 5 år, inden sygdommen opstod.
- For de 553.000 danske boliger, der indgik i undersøgelsen, blev der time for time for hver bolig beregnet støjen fra alle vindmøller inden for en radius på 6 km.
- Studiet inkluderede 614.731 personer i alderen 25-84 år.
Selve artiklen kan findes her
For yderligere information kontakt:
- Presse- og kommunikationschef i Sundheds- og Ældreministeriet Christian Lehmann, tlf. 26 80 40 26
- Pressechef i Miljø- og Fødevareministeriet Jens Fuglsang Edelholt, tlf. 91 35 69 96
- Pressechef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Jesper Caruso, tlf. 41 72 91 84