Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt anerkender de udfordringer med energiselskabernes energispareindsats, som Rigsrevisionen har påpeget i deres beretning.
”Jeg tager kritikken til efterretning og tager den meget alvorligt. En ordning af den her størrelse skal selvfølgelig have et tilsvarende tilsyn. Derfor har vi allerede gennemført en række tiltag for at rette op, såsom at skærpe kravene til energiselskabernes egenkontrol og dokumentation, tilføre 115 mio. kr. frem mod 2021 til at styrke kontrolindsatsen af ordningen, og i sidste uge har Energistyrelsen politianmeldt en række isoleringsfirmaer for fusk med hulmursisolering. Jeg er tilfreds med, at Rigsrevisionen anerkender de forbedringer, der allerede er sat i værk”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Fremtidens energispareindsats skal indrettes anderledes
Ministeren tager desuden Rigsrevisionens beretning som et udtryk for, at den fremtidige indsats med fordel kan indrettes anderledes, hvilket ministeren tidligere har åbnet op for.
”Jeg mener stadig, at der er behov for grundlæggende ændringer af ordningen på den lange bane. Derfor vil et oplæg til en ny energispareindsats også være en del af regeringens udspil til en ny energiaftale, som kommer her i efteråret. Det vil kræve, at vi går fordomsfrit til værks og samtidig har Rigsrevisionens overvejelser in mente, så vi kan få en bedre og mere effektiv indsats, end den vi har nu”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Fakta:
- Siden 2006 har energiselskaberne haft årlige energisparemål. Målet er en del af en frivillig aftale mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaber inden for el, fjernvarme, olie og naturgas.
- Energisparemålet er gradvist steget gennem årene frem til 2015. Som led i aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016 nedjusterede man målet fra 12,2 PJ til 10,1 PJ. I den seneste energispareaftale fra 2016 har selskaberne dermed forpligtiget sig til at spare 10,1 PJ, hvilket svarer til det årlige energiforbrug i ca. 110.000 gennemsnitlige danske parcelhuse.
- Udgifterne til energispareindsatsen betaler forbrugerne over energiregningen. Der er et politisk fastsat et loft for udgifterne på 1,5 mia. kr. årligt.
- Hvert år gennemføres der over 100.000 enkelte sager, som får støtte fra energispareindsatsen. Det kan f.eks. være udskiftninger af vinduer, isolering af loft og varmerør og skift af radiatorventiler.
Kontakt
Pressechef
Jesper Caruso
tlf: 41 72 91 84
Email: jesca@efkm.dk