Tale til Forsyning 2020 den. 9 marts 2017

Publiceret 09-03-2017

Oplæg til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tale til Forsyning 2020 den 9. marts 2017.

-Det talte ord gælder-

 

Tak for invitationen til at komme og tale på Forsyning 2020 - konferencedagen om fremtidens forsyningssektor.

 

Jeg er glad for at se et initiativ som Forsyning 2020 med mange deltagere på tværs af landsdele og forsyningssektorer. Det skaber et forum for diskussion og erfaringsudveksling, som er til gavn for udviklingen af hele forsyningssektoren.

Det glæder mig, at der i forsyningssektorerne, på lokalt og regionalt plan, er vilje til at lære af hinanden.

 

Netop ideen om at lære af hinanden er en af grundene til, at vi efter sidste valg oprettede et forsyningsministerium, hvor vi samlede den økonomiske regulering af samtlige forsyningssektorer.

 

Sektorerne skal blive inspireret og tage ved lære af både hinandens gode og mindre gode erfaringer, så forsyningssektorerne kan blive bedre, mere ensartede og effektive.

Fremtiden for den danske forsyningssektor er omdrejningspunktet for dagens konference. Derfor er jeg glad for, at I har inviteret mig til at fortælle lidt om regeringens visioner for fremtidens forsyningssektor.

 

I september sidste år, lancerede regeringen som bekendt Danmarkshistories første samlede forsyningsstrategi.

 

Siden er der blevet skrevet og sagt en del om, hvad regeringen vil og ikke vil med forsyningssektorerne – og ikke alt er helt korrekt.

Lad mig derfor starte med at tage fat på noget af det, der har været fremme i medierne, som jeg ikke kan genkende, og som ikke har hold i virkeligheden.

 

Jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm, at regeringen ikke vil – vi kan ikke – sælge forsyningssektoren. Hverken til kapitalfonde, til McKinsey, til Gazprom eller til Donald Trump.

 

Regeringens ambition er at give danskerne en effektiv og sammenhængende forsyningssektor kendetegnet ved høj forsyningssikkerhed, høj miljøbeskyttelse og høje sundhedsstandarder.

Der er en række grunde til, at vi har fremlagt en Forsyningsstrategi. Først og fremmest har Forsyningssektoren stor betydning for borgernes rådighedsbeløb og virksomhedernes konkurrenceevne.

 

Faktisk bruger en almindelig dansk familie ligeså meget på forsyningsydelser som på fødevarer.

Men i modsætning til, når vi jagter tilbud i Netto eller i Brugsen, har forbrugerne ofte ikke mulighed for at skifte leverandør af forsyningsydelser, hvis prisen bliver for høj eller kvaliteten for dårlig.

Samtidig er der indikationer på, at produktiviteten i forsyningssektoren er lavere end i andre konkurrenceudsatte brancher som industrien og landbruget, og der er et ikke uvæsentligt effektiviseringspotentiale i sektoren.

 

Det er blandt andet i det lys, at vi har lanceret Forsyningsstrategien, som udstikker den strategiske ramme for regeringens arbejde med regulering af forsyningssektorerne de næste mange år frem.

 

I Forsyningsstrategien foreslår vi fem principper, som skal være bærende for reguleringen af alle forsyningsområder.

Principperne er valgt, fordi vi ønsker en større ensartethed i reguleringen, og fordi vi ønsker at give jer et klart billede af, hvor vi bevæger os henad.

 

Jeg vil benytte denne anledning til at fortælle lidt mere uddybende om tankerne bag de fem principper.

 

For det første vil regeringen konkurrenceudsætte de dele af forsyningssektoren, som ikke er naturlige monopoler.

 

Det gælder fx affaldssektoren. Affaldet har udviklet sig fra at være et problem til at være en efterspurgt ressource som brændsel i affaldsforbrændingsanlæggene og ikke mindst til genanvendelse i nye produkter i den cirkulære økonomi.

Derfor vil vi styrke adgangen til affaldet, så virksomheder i højere grad kan vælge, hvor de afleverer deres affald, og så genanvendelsesvirksomheder bedre kan få fat i affaldet og anvende det til nye produkter.

Velfungerende konkurrence er til fordel for forbrugere, der får produkter af en højere kvalitet til en lavere pris. Sådan er det allerede i mange sektorer både i forsyningssektoren, men også i vores samfund generelt.

 

I telesektoren har konkurrenceudsættelse fx bidraget til, at der skabes nye innovative tjenester, lavere priser og fordele for forbrugerne.

Konkurrence præger jo allerede langt de fleste sektorer i dagens Danmark. Det har gjort os til et rigt land.

 

Vi vil fx have svært ved at forestille os, at der kun fandtes et sted vi kunne handle vores dagligvarer eller en enkelt kæde af bilforhandlere.

Men det samtidig vigtigt for mig at understrege, at det langt fra er alle dele af forsyningssektoren, der giver mening at konkurrenceudsætte.

 

For det andet vil regeringen styrke forbrugerbeskyttelsen ved at lægge loft over priserne i monopoldelene af forsyningssektorerne og samtidig stille effektiviseringskrav, så loftet sænkes til glæde for forbrugerne. Det gælder faktisk allerede i dag i de fleste sektorer.

 

Det nye er, at vi nu vil introducere en gulerod for ejeren, der giver mulighed for at få en gevinst i en kort periode, hvis et selskab kan effektivisere endnu mere end vores effektiviseringskrav.

Efter en kort periode vil loftet igen sænkes til de faktiske omkostninger, hvorved forbrugerpriserne falder. På den måde sikrer vi, at forbrugerne på den lange bane opnår gevinsten ved, at selskaberne effektiviserer.

Ved at introducere en gulerod, hvis der effektiviseres ekstraordinært, giver vi selskaberne en tilskyndelse til at gøre det endnu bedre.

 

Det mener jeg også er sund fornuft i en markedsøkonomi som vores. Novo Nordisk eller Vestas var næppe blevet de successer, som de er blevet, hvis de blev bedt om at sænke prisen med det samme, de gjorde det bedre end deres konkurrenter.

 

Og ved at lægge lofter over priserne i forsyningssektoren, sikrer vi, at det ikke sker på bekostning af forbrugerne.

Forsyningsstrategiens tredje princip er, at vi vil støtte god selskabsledelse. Det vil vi konkret gøre ved at gå i dialog med KL og branchen om retningslinjer for god ejerskabsvaretagelse.

 

Rigtig mange forsyningsselskaber er lokalt forankrede og drevet af kompetente bestyrelser. Det, vil vi gerne sikre, er tilfældet for alle selskaber.

 

Det er vigtigt, at bestyrelserne har en bred repræsentation. Der skal være plads til både lokale ildsjæle og fagpersoner. Det centrale er, at forsyningsselskaberne drives effektivt og professionelt.

 Vi vil gerne sikre, at bestyrelser kan agere uafhængigt af selskabets ejere, for på den måde kan vi undgå, at der opstår interessekonflikter.

 

Som det fjerde princip vil vi fastholde en høj forsyningssikkerhed, så effektiviseringerne og gevinsterne ikke sker på bekostning af forsyningssikkerhed.

Derfor vil vi sætte mål og krav til forsyningssikkerhed, miljø og sundhedsstandarder.

 

Reguleringen skal samtidig sikre de fornødne sanktionsmuligheder, hvis selskaberne ikke lever op til kravene.

 

For det femte ønsker vi at styrke tilsynet, så vi sikrer, at effektiviseringerne realiseres, og sagsbehandlingstiderne nedbringes.

 

Hvis ambitionerne i Forsyningsstrategien skal blive en realitet, er det nødvendigt at have et stærkt og uafhængigt tilsyn.

 

Derfor vil vi skabe et mere effektivt og transparent tilsyn, der løbende skal udvikle reguleringen i overensstemmelse med de rammer og mål, der fastsættes politisk.

Det er med udgangspunkt i disse fem principper, at regeringen har foreslået en lang række konkrete tiltag, som skal ruste forsyningssektoren til fremtidens udfordringer. Men jeg vil understrege, at det kun kan lykkes i tæt dialog med alle jer i branchen.

 

Jeg forstår godt, at det kan give anledning til nervøsitet, når man begynder at se på nogle af de grundlæggende principper, der har styret en sektor og været en del af forbrugernes virkelighed i mange år.

Det er derfor vigtigt at slå fast, at når vi i regeringen foreslår ændringer, så er det med forbrugernes interesser for øje - men selvfølgelig også branchens.

Derfor glæder det mig som sagt også at se alle jer her i dag. Det vidner om velvilje og interesse for at udveksle erfaringer og drøfte udfordringer på tværs af sektorer.

Det er denne tværgående tænkning og en konstruktiv dialog med jer, der skal være medvirkende til at skabe den fremtidige regulering.

 

Derfor vil jeg gerne, endnu en gang, understrege, at det kun er i samarbejde med jer, at vi i fællesskab kan få skabt en effektiv forsyningssektor, der er rustet mod fremtidens udfordringer.

 

Det var ordene fra mig i første omgang.

Jeg er sikker på, at I har nogle spørgsmål, som vi kan tage fat på nu.

 

Relaterede emner