Regeringen offentliggør historisk lavt bud på havvindmøllepark

Publiceret 09-11-2016

Regeringen har i dag orienteret energiforligskredsen om det lavest indkomne bud i udbuddet af Kriegers Flak. Det laveste bud er fra Vattenfall Vindkraft A/S, der vil kunne etablere de i alt 600 MW i Østersøen til en budpris på i alt 37,2 øre/kWh. Det er en sensationelt lav budpris – verdens laveste nogensinde for havvindmøller. Den endelige beslutning om udbuddet vil blive afklaret, når der er fundet en traktatmedholdelig finansiering i regi af de igangværende PSO-forhandlinger.

Her til morgen har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt orienteret partierne bag energiaftalen fra 2012 (EL, SF, S, RV, DF, K og V) om, at Vattenfall har leveret det laveste bud på at opføre havvindmølleparken Kriegers Flak, som vil blive på 600 MW, til en budpris på 37,2 øre/kWh. Der var historisk hård konkurrence om at byde på Krigers Flak, og foruden Vattenfall har fem andre selskaber/konsortier haft mulighed for at byde. Øvrige bud offentliggøres ikke.    

 

Støtteomkostningerne er markant lavere end forventet

De samlede støtteomkostninger til at opføre Krigers Flak forventes i alt at udgøre 3,5 mia. kr. for hele støtteperioden fra 2019-2032. De forventede støtteomkostninger ligger ca. 60 pct. under de forventede udgifter på 8,2 mia. kr. for hele støtteperioden som forudsat ved indgåelsen af energiaftalen i 2012 figur 1. Her til kommer ilandføringsomkostninger på 3,1 mia. kr..

skønnede årlige PSO-omkostninger til Krigers Flak

Resultatet af budrunden viser, at støttebehovet er markant reduceret i forhold til forventningen ved indgåelsen af energiaftalen i 2012. Forventningerne til elprisen er markant reduceret, men fordi budprisen ligeledes er faldet markant, forventes støtteomkostningerne samlet set reduceret, jf. figur 2 herunder.




Fordeling mellem støtte og elpris

Regeringen vil gennemføre Kriegers Flak

”Vi skriver verdenshistorie i dag, og Danmark cementerer sin placering som et globalt udstillingsvindue og foregangsland for havvind. Prisen på havvind langt ude på havet rasler ned, og havvind er blevet mere konkurrencedygtig. Regeringen ser en række fordele ved at gennemføre Kriegers Flak. Støtteomkostningerne til Kriegers Flak er langt billigere end forventet i energiaftalen i modsætning til de kystnære vindmøller, hvor støtteomkostningerne er steget markant. Krigeres Flak vil knytte det danske og tyske elsystem sammen og understøtte forsyningssikkerheden af grøn el på Sjælland. Med Kriegers Flak får Danmark ikke blot en havvindmøllepark, der kan forsyne mere end 600.000 husstande med grøn el, men også en nødvendig elmotorvej til udlandet, der tager et vigtigt skridt mod et mere integreret europæisk elmarked til gavn for en omkostningseffektiv, grøn og sikker energiforsyning. Alt i alt er Kriegers Flak et udstillingsvindue for, hvad Danmark kan med grøn energi”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Den endelige beslutning om udbuddet vil blive afklaret, når der er fundet en traktatmedholdelig finansiering i regi af PSO-forhandlingerne.

Fakta

  • Havvindmølleparken skal opføres i Østersøen på Kriegers Flak, øst for Møn, hvor den korteste afstand til kysten er ca. 15 km.

  • Kriegers Flak havvindmøllepark vil være på 600 MW, og dermed den største havvindmøllepark i Danmark og Østersøen. Havvindmølleparken opføres mellem 1. januar 2019 og 31. december 2021.
  • Kriegers Flak kan producere strøm svarende til mere end 600.000 husstandes årlige elforbrug. Når havmølleparken er fuldt ud i drift, vil den øge den andel af elproduktionen, som er baseret på vindkraft, med syv procentpoint.
  • Budprisen på 37,2 øre/kWh er betragteligt lavere end alle andre priser på verdensplan. De lavere priser antages at være et resultat af et mere modent marked med flere leverandører og dermed større konkurrence. Desuden er der sket teknologispring f.eks. til større mølletyper, som kræver færre fundamenter og mindre installation og forventeligt færre driftsomkostninger.
  • Elnetforbindelsen til Kriegers Flak forbinder også de tyske havmølleparker Baltic 1, Baltic 2 og Kriegers Flak med hinanden. Derved skabes verdens første havbaserede elnet, der kombinerer vindenergi med muligheden for at udveksle strøm mellem to lande.
  • Selve ilandføringen koster 3,1 mia. kr. og den medfølgende udenlandsforbindelse til Tyskland koster 1,4 mia.kr Nettilslutningen skal være klar, så de første vindmøller kan kobles på elnettet fra 1. januar 2019. EU støtter Kriegers Flak nettilslutningsprojektet med op til 1,1 mia. kr. fra Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet. Det er Energinet.dk som står for ilandføringen af Kriegers Flak.
  • De prækvalificerede bydere var:
    • Kriegers Flak ApS (ejet af Energie Baden Württemberg AG (EnBW AG)).
    • European Energy Offshore Consortium (ejet af European Energy A/S og Boralex Europe S.A.).
    • Vattenfall Vindkraft A/S.
    • Kriegers Flak Offshore Wind I/S (Statoil ASA og E.ON).
    • ScottishPower Renewable Energy Limited
    • DONG Energy Wind Power A/S
    • Desuden var Wpd HOFOR Stadtwerke München, Kriegers Flak SPV prækvalificerede, men har tidligere på året valgt at trække sig fra udbuddet.

  • Budpriser på havvindmøller er faldet markant de seneste år, og Vattenfalls bud på Kriegers Flak er det laveste bud på havvindmøller i verden:
    • Anholt Havvindmøllepark (400 MW) – 105,1 øre/kWh (2010-priser)
    • Horns Rev III (400 MW) – 77,0 øre/kWh (2015-priser)
    • Kystnære vindmøller (350 MW) – 47,5 øre/kWh (2016-priser)
    • Kriegers Flak (600 MW) – 37,2 øre/kWh (2016-priser)  
  • I 2015 udgjorde vindandelen i den danske elforsyning 42 %. I 2020 vil omkring halvdelen af elproduktionen komme fra vindkraft

  • Der er 13 etablerede havvindmølleparker i Danmark. Hertil kommer de tre havvindmølleudbud, som blev aftalt i Energiaftale 2012: Horns Rev 3, de to kystnære havvindmølleparker Vesterhav Nord og Syd samt Kriegers Flak.

Kontakt Pressechef Jesper Caruso, 4172 9184, jesca@efkm.dk