Danskernes varmeforsyning skal bidrage markant til regeringens grønne ambitioner frem mod 2030. Det er i den forbindelse afgørende at få efterset lovgivningen, så det sikres at den følger regeringens ambitiøse klimamål. Derfor har klima-, energi- og forsyningsministeren besluttet, at lovforslag om økonomisk regulering af varmesektoren, der skulle være fremsat i næste måned, udskydes til forhandlingerne om klimahandlingsplanerne.
”Jeg har gennem længere tid sagt, at den kommende regulering af varmesektoren selvfølgelig skal flugte med de grønne ambitioner, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet i Klimaloven. Derfor har jeg behov for, at vi politisk genbesøger den her regulering, så vi er sikre på, at den ikke sætter en kæp i hjulet på de grønne initiativer hos varmeselskaberne”, siger Dan Jørgensen.
Kontakt:
Presserådgiver Lasse Bendtsen, M: 41723884, lasab@kefm.dk