Techfestival kører for andet år og er nu udvidet med et ”Energispor”, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet sammen med Energinet har været med til at forme. Baggrunden for et energispor er blandt andet, at energi, teknologi og digitalisering i dag hænger stærkt sammen. Teknologiudviklingen har stor betydning for den grønne omstilling – fx vil nye teknologier kunne gøre os endnu bedre til at udnytte og lagre grøn energi.
På samme måde har digitalisering fx indflydelse på vores energiforbrug i hverdagen – lige fra fjernaflæsning af elmålere til diverse forbruger-apps på mobilen.
En festival om vores anvendelse af teknologi
Techfestivalen består af 10 emnespor, hvoraf energi er det ene. Formålet er, udover at sætte Danmark og København på verdenskortet over teknologiske frontløbere, også at sætte teknologien i perspektiv og fokusere på potentialer og anvendelsesmuligheder.
Blandt de øvrige spor er blandt andet mad, demokrati, læring og arbejde.
Partnerne bag Techfestivalen er:
Digital hub Denmark, Unity, Udenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Tech-ambassadør, Region Hovedstaden, Vækstfonden, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Energinet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Pris, tid og sted
Kødbyen 5.-9. september 2018 (arrangementer og events finder sted i Kødbyens forskellige restauranter, gallerier m.m.)
Pris: 218 kr.
Læs mere og se program her