Borgerting på klimaområdet

Klima

Danmarks Borgerting giver anbefalinger om klimadilemmaer

Danmarks Borgerting på Klimaområdet har til formål at inddrage et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i tilrettelæggelsen af dansk klimapolitik. Borgertinget består af 99 medlemmer, der er udvalgt på baggrund af nogle enkle kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst, så de bedst muligt repræsenterer den danske befolkning. Medlemmerne har til opgave at debattere og give anbefalinger om dilemmaer, som er forbundet med klimaudfordringerne, så borgerne kan få deres stemmer hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken.

Medlemmerne bygger deres diskussioner på faglige oplæg, fælles debatter og afstemninger. For at klæde borgerne på til at diskutere dilemmaer og spørgsmål, som klimakrisen stiller det danske samfund, er der ved Borgertingets samlinger løbende indkaldt eksperter til at holde oplæg og deltage i paneldebatter.

Borgertingets anden samling 2021-2022

Borgertingets anden samling blev afholdt både fysisk og digitalt over syv møder fra 30. oktober til 15. december 2021. Efter afslutningen på første samling i foråret 2021 blev alle medlemmer inviteret til at deltage i Borgertingets anden samling. 40 af de oprindelige medlemmer meldte sig til inden datoerne for møderne var offentliggjort. 32 af disse havde mulighed for at deltage på de fastlagte datoer. De resterende medlemmer blev rekrutteret med hjælp fra Danmarks Statistik.

De fysiske møder bestod af to weekendmøder, hvor Borgertingets medlemmer mødtes i hhv. København og Aarhus. Derudover mødtes Borgertinget til fem digitale aftenmøder, der fandt sted på hverdagsaftener. Den 15. december fandt det sidste møde sted. Her fik Borgertingets medlemmer mulighed for at stemme om de udarbejdede emnetekster og anbefalinger. De medlemmer, der ikke havde mulighed for at deltage til det digitale møde, fik mulighed for at brevstemme eller afgive stemme via. en online-portal.

Den 10. februar 2021 blev anbefalingerne fra Borgertingets anden samling offentliggjort. Borgertinget skulle oprindeligt have præsenteret anbefalingerne for politikerne til et seminar i Folketinget den 23. januar, men seminaret måtte desværre udskydes grundet COVID-19.

Borgertingets arbejde i anden samling resulterede i 73 anbefalinger. Emnerne i anden samling blev udvalgt af Borgertinget selv, men har et vist overlap med anbefalingerne fra første samling. Dette skyldes dels, Borgertinget ønskede at gentage/understrege nogle af deres pointer, dels at de ønskede at supplere med flere anbefalinger under emnet. Rapporten for anden samling supplerer altså rapporten fra første samling.

Borgertingets rapport fra anden samling kan læses her (PDF) og læs de tværministerielle vurderinger af anbefalingerne her.

Borgertingets første samling i 2020-2021

Grundet COVID-19 blev Borgertingets første samling afholdt online. Borgertingets første samling forløb fra efteråret 2020 og ind i begyndelsen af 2021.

Efter fem måneders debat og diskussion mundede Borgertingets arbejde den 29. april 2021 ud i 119 konkrete anbefalinger til den grønne omstilling, som er blevet overdraget til klima-, energi, og forsyningsministeren og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF-udvalget).

Anbefalingerne fra Borgertingets første samling spænder bredt og omhandler emner fra forslag om undervisning i klimakrisen i folkeskolen til klimaafgifter, nye madvaner og en grøn grundlov. For at nå frem til anbefalingerne har borgerne diskuteret en bred vifte af emner relateret til folkeoplysning, inddragelse og adfærd, finansiering og afgifter, landbrug, areal og ressourcer, transport, og teknik i landskabet.  

Borgertingets rapport fra først samling kan læses her

Værd at vide om Borgertinget

Hvordan udvælges de 99 borgere?

Medlemmer fra første fase af Borgertinget har mulighed for at fortsætte i Borgertingets anden fase, som foregår i efteråret 2021. Danmarks Statistik foretager udvælgelsen af de resterende medlemmer, således at sammensætningen af de 99 medlemmer er så repræsentativ som mulig. I udvælgelsen til Borgertingets anden fase er der 3 processer. 1. trin er udtræk af en simpel tilfældig stikprøve på 10.000 personer fra den aktuelle befolkning af voksne, der alle får mulighed for at tilmelde sig. 2. trin er telefonisk opkald til personerne i stikprøven. 3. trin er udvælgelsen, hvor de blandt de tilmeldte sammensætter den gruppe, der bedst muligt skal afspejle den danske befolkning på enkle kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst.

Hvordan tilmelder man sig Borgertinget?

Man kan ikke tilmelde sig Borgertinget. Det er Danmarks Statistik, som foretager udvælgelsen af Borgertingets medlemmer.

Hvad skal Borgertinget diskutere?

Rammen for første fase har været klimalovens guidende principper om, at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til sunde offentlige finanser, omkostningseffektivitet, beskæftigelse, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft. I anden fase som foregår i efteråret 2021 vil Borgertingets medlemmer i høj grad selv skulle præge, hvilke dilemmaer de ønsker at tage op. 

Hvor mødes Borgertinget?

Borgertinget vil både mødes fysisk over to weekender, samt arbejde online over nogle hverdagsaftener. Borgertingets fysiske samlinger forudsætter den positive udvikling i COVID-19 genåbningen, og der tages forbehold for eventuelle ændringer. Det vides endnu ikke, hvor de fysiske weekendsamlinger vil blive afholdt. Borgertinget vil derefter præsentere deres anbefalinger for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og klima-, energi- og forsyningsministeren.

Hvem er sekretariat for Borgertinget?

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er koordinerende sekretariat for Borgertinget.

Hvem står for indholdet i Borgertinget?

Koncept og program for Borgertinget er udviklet i samarbejde med Teknologirådet, der også står for faciliteringen af Borgertingets samlinger.

Hvor kan man følge med i Borgertingets arbejde?

Optagelser med ekspertoplæg fra Borgertingets samlinger vil blive lagt offentligt tilgængeligt efter endte samlinger. Denne side opdateres løbende med relevante links.